Historisk Samfund for Sydøstjylland

Reception for Årbog 2021

Vi håber at se mange medlemmer til reception i anledning af udgivelsen
af årbogen, “Lokalhistorie fra Sydøstjylland 2021”.

Vi holder receptionen på Industrimuseet i Horsens. Årbogen er igen i år redigeret af det erfarne og kyndige redaktionsudvalg bestående af Vigand Rasmussen, Peter Matthesen og Poul Ulrich Jensen. Redaktionen har modtaget manuskripter af høj kvalitet med indhold, der på forskellig måde beskriver livet og historien i Sydøstjylland. Redaktionen og bestyrelsen er taknemmelige for de artikler, vi modtager, og vi glæder os også i år over det samlede resultat.

Vi forventer, at mange af forfatterne vil være til stede. En af forfatterne vil fortælle om sit emne. Deltagerne kan gå hjem med den nye årbog i hånden.

Foreningen byder på et glas vin. Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Tid og sted

  • Torsdag d. 7. oktober 2021 kl. 15:30
  • Industrimuseet i Horsens, Gasvej 19, 8700 Horsens