Historisk Samfund for Sydøstjylland

Præsentation af årets årbog

Reception for årbog 2012

Lokalhistorie for Sydøstjylland 2012

Klik på billederne for at forstørre.

Årbogen blev præsenteret torsdag d. 4. oktober 2012 på Vejle Museum.

Gågade var krigsskueplads

I dag er det en hyggelig gågade, hvor mennesker besøger cafeer, tjekker tøjstativer eller går i specialbutikker. Næppe mange af de travle shoppere aner, at Søndergade i Vejle for 150 år siden var stedet, hvor omkring 30 soldater blev dræbt på en enkelt dag, da østrigske soldater tromlede den danske modstand ned og besatte byen.

Hvad der skete den 8. marts 1864, er én af de historier, der bringes i årets udgave af årbogen Lokalhistorie fra Sydøstjylland 2012. Bogen præsenteres i Spinderihallerne torsdag den 4. oktober kl. 16.00 ved et møde, hvor alle er velkomne.

Årbogen er nummer 108 i rækken. Den udgives af Historisk Samfund for Sydøstjylland. Tidligere hed den Vejle Amts Årbog og udgiverselskabet hed Vejle Amts Historiske Samfund. Navneskifterne i 2009 var en følge af kommunereformen, der bl.a. tog livet af begrebet amt.

Den første årbog kom i 1905. Men dette åremål, der nok er langt for et bogværk, er dog kun et splitsekund i forhold til de emner årbogen spænder over i år. Når der for eksempel fortælles om forstenede søpindsvin er vi typisk mindst 70 millioner år tilbage i tiden.

Den nævnte anden slesvigske krig, som ramte Vejle, er ikke den eneste, som årbogen omtaler. Jernbanekrigen i slutningen af 1800-tallet berøres også. Det sker i et kapitel med mange dejlige billeder fra jernbanens verden. Det er skrevet af jernbanehistorikeren Vigand Rasmussen, der ser på, om jernbanerne var en blindgyde, hvis man ser på den økonomiske betydning. De var jo ofte plagede af underskud i regnskaberne, og det var flere gange mangel på vilje til at putte flere penge i driften, der lukkede de private baner. Teksten har den aktuelle baggrund, at der nu er opstået ny tale om en jernbane fra Vejle eller Jelling til Billund.

Krig er også det underliggende tema i beretningen om Statsungdomslejren i Frederikshåb. De fleste har glemt den, spor er der ingen af, men en heldig kontakt for et par år siden har skaffet en masse dokumenter til Lokalarkivet i Randbøl. Lejren eksisterede i tiden 1941-47 og havde flere formål undervejs, blandt andet regulær ”opfedning” af hollandske børn i årene efter anden verdenskrig.

Årbogens 160 sider har mange billeder.

Skibe og hestevogne mødes med jernbanen på Vejle Havn omkring 1906. Foto: Stadsarkivet i Vejle.

Skibe og hestevogne mødes med jernbanen på Vejle Havn omkring 1906. Foto: Stadsarkivet i Vejle.

Årbogen indeholder som altid et afsnit med beretninger fra museer og lokalarkiver i Sydøstjylland. Museerne i Fredericia arbejder bl.a. med levendegørelse af historierne om voldene i byen.

Årbogen indeholder som altid et afsnit med beretninger fra museer og lokalarkiver i Sydøstjylland. Museerne i Fredericia arbejder bl.a. med levendegørelse af historierne om voldene i byen.

Petersen & Sørensen Cigar- og Tobaksfabrik i Horsens er emnet for et af de store afsnit i årbogen Lokalhistorie fra Sydøstjylland. Forfatteren har lige udgivet en hel bog om fabrikken, der var landets 8. største. I årbogen ser han på situationen ved fabrikkens 100 års jubilæum i 1965.