Historisk Samfund for Sydøstjylland

Vejle Amts Historiske Samfund 1905-2005

Foreningens 100 års jubilæum 06.01.2005

Helligtrekonger, den 6. januar 2005 kunne Vejle Amts Historiske Samfund fejre sit 100 års jubilæum. Foreningen blev stiftet på Vejle Rådhus. Det blev en festlig dag.

Vejle Byråd skal have en stor tak, fordi vi fik lov til at fejre 100 års dagen i den smukke gamle byrådssal med en reception, der var åben for alle foreningens knap 800 medlemmer. Der kan være 70 mennesker i salen, så det var spændende, hvor mange der kom. Der kom ikke 800, men der kom så mange, at pladsen blev trang.

Viceborgmester Olaf Haahr bød velkommen på Byrådets vegne med en meget personlig tale, der tog udgangspunkt i folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen, der var idémanden bag oprettelsen af foreningen.

Tidligere formand for Vejle Amts Historiske Samfund, Kamma Varming fortalte om Evald Tang Kristensen, der kun var med i bestyrelsen i 10 dage, inden han ragede uklar med bestyrelsen og trak sig forbitret tilbage. Kamma Varmings indlæg om Evald Tang Kristensen bringes her i årbogen.

Det samme gør indlægget fra Steen Hvass, nuværende direktør for Kulturarvsstyrelsen, tidligere leder af Vejle Museum og mangeårigt medlem af VAHS. Steen Hvass nøjedes ikke med at tale om fortiden, han talte endvidere om kulturarvens vigtige rolle også i fremtiden.

Der skal her i Årbogen rettes en meget stor tak til alle, der var med til at gøre jubilæumsdagen uforglemmelig, både de indbudte talere og alle de mange gæster, der overbragte bestyrelsen blomster, årbøger og vin, samt til alle, der med deres fremmøde var med til at fejre jubilæet.

En mærkelig begyndelse

”Idémanden gik i vrede efter 10 dage”. Således lød overskriften på en artikel, som Vejle Amts Folkeblad bragte dagen før jubilæet. Vibeke Kruse havde talt med foreningens tidligere formand, Kamma Varming, Fredericia, der fortalte om Evald Tang Kristensen, der fik ideen til samfundet i 1902, da Historisk Samfund for Ribe Amt blev stiftet. ”Når de kunne i Ribe, måtte naboamtet i Vejle bestemt også kunne, mente Tang Kristensen. Han talte godt for sin idé, når han vandrede rundt i amtet for at indsamle sine skæmtesagn og små historier om præster, degne og andet godtfolk. Og i en artikel i Vejle Amts Folkeblad 20. april 1904 gjorde han læserne opmærksom på, hvor dårligt lokalhistorikerne hidtil var blevet behandlet i Vejle Amt. Der var slet ingen herredsbeskrivelser fra amtet.

Ideen var at skabe et forum for at vække og nære den historiske sans og interesse i amtet ved at udsende en årbog med historiske artikler og ved foredrag”, skriver Vibeke Kruse. Det lykkes efterhånden Evald Tang Kristensen at samle en gruppe historisk interesserede borgere sammen og den 23. september 1904 samles gruppen på Fredericia Rådhus. Her besluttes det at udsende en indbydelse til oprettelse af et historisk samfund i Vejle Amt. Ca. 40 mænd skriver under på beslutningen, og man udsender derefter en invitation.

”Livets største skuffelse”

Vibeke Kruse skriver: ”Uden Evald Tang Kristensen vidste det, var Stiftamtmanden, kammerherre Vilhelm Bardenfleth blevet anmodet om at melde sig ind, så han kunne udpeges som formand. Og 6. januar 1905 mødtes de på Vejle Rådhus for at tælle stemmesedler op. På det første bestyrelsesmøde 15. januar blev arbejdsopgaverne fordelt. Evald Tang Kristensen blev holdt uden for årbogens redaktion, hvor han gerne ville have haft en plads. Han fik i stedet sæde i foredragsudvalget, men da han kom til det første udvalgsmøde, havde pastor Kau planlagt det hele på forhånd! Da blev det for meget for Evald Tang Kristensen, han meldte sig ud og forlod den nystiftede forening som en skuffet mand. Siden kaldte folkemindeforskeren det ”den største skuffelse i sit liv, når man ser bort fra skuffelser i familien”. Og Tang Kristensen sagde endvidere: ”De sendte mig ikke engang en årbog, da den udkom”.

På moderne dansk ville man sige, at manden blev mobbet ud. Det gjorde han formentlig af to grunde. Han var besværlig og kantet som person, og man ønskede, at foreningen blev repræsenteret af indflydelsesrige personer, ikke af en så lidet repræsentativ skikkelse som Evald Tang Kristensen. Derfor blev Vejle Amts Historiske Samfund indtil nyere tid ledet af kammerherrer og amtmænd. Når foreningen i år fejrer sit 100 års jubilæum må det være på sin plads at give Evald Tang Kristensen al den ære, han kan tilkomme.

Den mærkelige begyndelse bliver endnu mærkeligere

I Fredericia Dagblad kunne man mandag den 16. januar 1905 læse følgende:

”En kold tur. - Oberst Liljefalk som Redningsmand.

Da Oberst Liljefalk i Lørdags var i Vejle i Anledning af Bestyrelsesmøde i Vejle Amts Historiske Samfund og før Mødet foretog en lille Spadseretur sammen med Stiftamtmand Bardenfleth, bemærkede han, at en Dreng, der prøvede Isen paa en Tørvegrav, faldt igennem. Obersten kastede resolut sit Overtøj og vovede sig ud efter Drengen. Isen gik dog straks itu, og Obersten stod i vand til Halsen. Det lykkedes ham, svømmende at faa fat i Drengen og faa ham bjerget i Land og sig selv bagefter. En Stige, der var skaffet til Veje, lettede dette Arbejde en Del. Oberst Liljefalk søgte efter dette kolde Bad straks den nærmeste Gaard og kom i Seng nogle Timer, hvorefter han med en betydelig forsinkelse indfandt sig ved Bestyrelsesmødet. Heldigt for den Dreng, at Historisk Samfund holdt Bestyrelsesmøde i Vejle, og at Obersten skulle blive Vidne til hans Vandgang.”

Avisen tilføjer, at bestyrelsen tog begivenheden som et godt varsel for den nystiftede forenings fremtid.

VAHS i et vadested

A pro pos vandgang så står foreningen nu ved 100 års jubilæet i et vadested. Foreningens medlemstal har i de senere år været stærkt faldende. Det er på en måde glædeligt! Det skyldes nemlig først og fremmest den voksende interesse for lokalhistorie. Hvor Vejle Amts Historiske Samfund tidligere var værner om lokalhistorien, har nu hvert lille sogn med respekt for sig selv et lokalhistorisk arkiv og en skare frivillige, der forsker, skriver lokalhistoriske artikler, indsamler materiale, holder foredrag og laver udstillinger. Der er nærmest sket en eksplosion i løbet af de sidste 20 25 år, hvad angår interessen for lokalhistorien. Hertil kommer hele den voksende interesse for slægtsforskning. Når medlemstallet til Vejle Amts Historiske Samfund er dalende skyldes det derfor, at interessen for og arbejdet med lokalhistorien er decentraliseret, de mange små foreninger, de mange små arkiver, de mange lokale årbøger og andre publikationer, der udgives rundt omkring i amtet.

Alt dette er glædeligt. Spørgsmålet er blot, hvordan Vejle Amts Historiske Samfund finder sin rolle i hele dette mylder af lokale tiltag. Spørgsmålet er særlig aktuelt i forbindelse med strukturdebatten. Vejle Amt bliver delt i 2007. Hvad stiller vi op med Vejle Amts Historiske Samfund?

Svaret kan ikke gives i denne artikel. Bestyrelsen har hele tiden haft både det dalende medlemstal, den voksende interesse for lokalhistoriske og nedlæggelsen af amterne for øje. Bestyrelsen for Ribe Amt har rettet henvendelse om en drøftelse af situationen og de to bestyrelser overvejer i øjeblikket at tage initiativ til en drøftelse med de historiske samfund i den nye region om samarbejde. Bestyrelsen er af den mening, at jo flere små lokalhistoriske foreninger og arkiver der bliver, jo mere brug må der være for en paraplyorganisation.

Denne meget store og stadigt voksende interesse, der er i det moderne samfund for at finde rødder og for at vide mere om slægternes historie, om arbejdslivet, om det der gik forud på den egn, man selv bor på, ville have glædet den gamle folkemindeforsker Evald Tang Kristensen. Den skæve begyndelse, foreningen fik da idémanden gik efter 10 dage, blev begyndelsen til noget, der lige nu ser ud til at være i stadig vækst. Lad os se lidt nærmere på de 100 år.

Foreningens formænd i 100 år

Stiftamtmand Bardenfleth blev den første formand for Vejle Amts Historiske Samfund. Han blev født den 18. juli 1850 i København. Han var stiftamtmand over Århus Stift og amtmand over Århus Amt 1894-99. Fra 1894-97 var han kirke- og undervisningsminister. Fra 1895-98 var han medlem af Folketinget for Odense Amt. Fra 1897-98 var han indenrigsminister. Fra 1899-1921 var han amtmand over Vejle Amt. Han var således en kapacitet, der både var medstifter af Vejle Amts Historiske samfund og tillige den første formand. Han var formand fra 1905 til 25, dernæst var han medlem af bestyrelsen til 1932. I 1911 blev han udnævnt til kammerherre.

Bardenfleth blev efterfulgt af amtmand Knud Vallø. Også han var en mand med en fornem karriere. Han blev født den 25. august 1867 i København. Han blev udnævnt til amtmand over Bornholm i 1913. Han var derefter amtmand over Vejle amt fra 1921 til sin død. Fra 1925 til 1937 var han formand for Vejle Amts Historiske Samfund. Han blev udnævnt til kammerherre i 1918. I hans formandstid blev den første sommerudflugt i foreningens lange historie afholdt. Det var i 1924, og turen gik til Randbøldal. Derefter blev sommerudflugten en fast tradition. I mange år blev der arrangeret busture i begyndelsen af september. Af referaterne fremgår det, at det altid regnede og blæste.

Efter disse to gav det næsten sig selv at den nye amtmand, Peder Hershend, blev formand for foreningen. Men det trak op til krig, og forholdene blev komplicerede. Peder Herschend havde utallige tillidsposter, den væsentligste var, at han 1943 –45 var centraladministrationens repræsentant i Silkeborg overfor den tyske værnemagts generalkommando i Danmark. Han blev udnævnt til kammerherre i 1952. I anledning af foreningens 75 års jubilæum i 1980, udgav Vejle Amts Historiske Samfund Peder Herschend: Fra min Silkeborg-tid og udsendte den sammen med årbogen til samfundets medlemmer. I denne periode, hvor Peder Herschend havde så mange andre vigtige gøremål, måtte andre varetage hans hverv som formand for Vejle Amts Historiske Samfund. Kammerherre Vallø fortsatte arbejdet til sin død den 25. juni 1937, derefter overtog gårdejer Jørgen Karg formandsposten, derefter tog førstelærer Marius Hansen en tørn, og til sidst var det lærer og siden museumsinspektør Rasmus Mortensen, der virkede som formand indtil amtmand Wamberg kom til i 1952.

Derefter kom der en lang stabil periode under amtmand Wambergs myndige og kompetente ledelse fra 1952 til 1978. Arne Magnus Wamberg blev født den 22. marts 1910 i Helsingør. Han virkede som amtmand over Vejle Amt fra 1951 til 1980. Han havde utallige tillidsposter, han var formand for kontroludvalget vedrørende Politiets Efterretningstjeneste og 1978 – 81 tillige for Forsvarets Efterretningstjeneste. Tidl. Museumsinspektør for Koldinghus, Sigvard Skov skriver i årbog 1980 i artiklen Vejle Amts Historiske Samfund 1955-1980 side 21: ” Og så er der jo sket det mirakuløse, at vort samfunds medlemstal er steget fra 659 i 1955 til 3443 i 1979. En sådan udvikling kommer ikke af sig selv. Vel tilrettelagte hvervekampagner har vist, at der findes slet ikke så få mennesker, der gerne vil være med i vort fællesskab, blot de får et lille puf i den rigtige retning. Behøver man at føje til, at såvel idé som dens praktiske udførelse skyldes amtmand Wamberg?” Det var også amtmand Wamberg, der foreslog Kamma Varming som foreningens første kvindelige bestyrelsesmedlem.

Efter kammerherrernes og amtmændenes æra kom skolelærernes og sognepræsterne! Fra 1978 –86 var viceskoleinspektør Peter Eg Jensen fra Give formand for foreningen. Fra 1986 – 1992 var viceskoleinspektør Kamma Varming, Fredericia formand. Derefter overtog undertegnede posten som formand. Jeg er sognepræst i Skt. Nicolai sogn i Vejle.

Bestyrelsens arbejde

I takt med at amtmændene afløstes af folkevalgte amtsborgmestre, er bestyrelsernes arbejde blevet mere demokratiske. I amtmændenes formandstid var det dem, der varetog foreningen både udadtil og indadtil og - bortset fra tiden under 2. Verdenskrig - hvilede arbejdet på formandens skuldre. Det er på ingen måde tilfældet længere. Opgaverne har siden Peter Egs tid været uddelegeret til bestyrelsens medlemmer. Vejle Museum har fungeret som sekretariat for bestyrelsen. Museets sekretærer har ydet en ganske betydelig hjælp til bestyrelsens arbejde.

Det største arbejde er at redigere og udgive årbogen. Der har altid i bestyrelsen været en redaktion, men i perioder har formanden eller redaktøren været enerådende. Også her er opgaverne nu uddelegeret og ansvaret er fordelt. Dels er det ikke længere i tidens ånd, at formanden i en bestyrelse laver alt arbejdet, dels sidder der i bestyrelsen yderst kompetente mennesker, også faghistorikere, der hver især har ydet en stor indsats. F. eks. har adskillige museumsledere været medlemmer af bestyrelsen i tidens løb. Fra nyere tid kan nævnes Falk Mikkelsen, der har opbygget Give-Egnens Museum, museumslederen på Koldinghus Poul Dedenroth Schou, Søren Kyed Jacobsen fra Fredericia Museum, der i mange år har været foreningens sekretær, Steen Hvass, der tidligere var leder af Vejle Museum og som nu er direktør for Kulturarvsstyrelsen, hans efterfølger på Vejle Museum Per Kristian Madsen, der nu er enhedsleder på Nationalmuseet samt Vejle Museums nuværende leder Steen Wulff Andersen. I de senere år har rektor for Horsens Statsskole Lars Bjørneboe der også er historiker været med. Også John Juhler Hansen, nuværende medlem af redaktionsudvalget er historiker af profession.

Når man læser bestyrelsens historie igennem for de forgange 100 år, så har det hele tiden været således, at faghistorikerene og bestyrelsesmedlemmer fra erhvervslivet, bankverdenen, landbruget, pressen, skoleverdenen, kirken og mange fagområder og erhverv har inspireret hinanden i bestyrelsesarbejdet. Man kan også se, at samarbejdet stort set er gået godt. I modsætninger til så mange andre bestyrelser har bestyrelserne i Vejle Amts Historiske Samfund haft få konflikter, megen stabilitet og megen arbejdsglæde.

Mange har ydet en stor indsats og det er vanskeligt at fremdrage enkelte. Derfor kun ganske kort: Amtslæge Jakob Jakobsen redigerede med fast og sikker hånd årbogen fra 1952 –1968, Civilingeniør K. Reddersen fra Kolding sad i mange år i redaktionsudvalget. Han var redaktør af årbogen i de år, den blev blå. ”Den blå bog, for så kunne man altid kende den fra de andre bøger på reolen”, sagde Reddersen. Han gjorde en meget stor indsats i bestyrelsen, dels gennem sit arbejde med årbogen og også med sine mange gode ideer til initiativer. Det var også hans værk, da foreningen udgav Kortbog over Vejle Amt. Også Glud Museums mange gode repræsentanter i bestyrelsen fortjener at blive fremhævet her. Desuden skal de to amtsborgmestre Erling Tiedemann og Otto Herskind Jørgensen nævnes. Erling Tiedemann, fordi han hvert år holdt morsomme og inspirerende taler til receptionen for udgivelsen af årbogen og støttede foreningens arbejde i amtet. Og Otto Herskind Jørgensen, der selv er historiker og tidligere lektor i historie på Fredericia Gymnasium, har været medlem af bestyrelsen i mange år, og også han har været en stor støtte for foreningen.

Foreningens økonomi

”Et eller andet sted skal der vel stå noget om penge”, skriver Sigvard Skov i ovennævnte artikel i Årbog 1980 side 20. ”såsom al aktivitet kræver midler. At nævne de 6 kr. i årligt kontingent i 1955 og sidestille dem med de 50 kr., det koster i 1980, er ikke meget oplysende. Værdimæssigt er der næppe større forskel , men den ulyksalige pengeforringelse har medført, at bestyrelsen tit og ofte og altid med bedrøvet sind har måttet foreslå kontingentforhøjelse. En trøst er dog at finde dels i medlemmernes accept af det uundgåelige samt bogtrykkerens uendelige langmodighed” . Disse ord kunne lige så godt være skrevet i dag. Kontingentforhøjelser og langmodige bogtrykkere hører med til foreningens historie. Det samme gør også de mange skiftende kasserere i foreningens historie, ingen nævnt, ingen glemt. Kassererposten er en post, som altid er besværlig, fordi der aldrig er penge nok og det er tilmed et arbejde, der ofte overses. Derfor skal kasserernes højst nødvendige indsats nævnes med stor taknemmelighed i dette jubilæumsår.

Vejle Amts Årbøger

I foreningens arbejde er det både læg og lærd, fornemme mænd og mænd og kvinder med vidt forskellig baggrund, der har udgjort bestyrelsen gennem de 100 år. Det samme gælder for forfatterne til artiklerne i årbogen. Tager man et vue over årbøgerne, vil man både se, at det er meget vidtspændende emner, der har været behandlet, og også at artiklerne er forfattet af både læg og lærd. Både emneregistret og forfatterregistret er yderst vidtspændende. Dog må man sige, at Jelling fylder meget. Også så meget, at det har været naturligt at fejre 100 års jubilæet med en festdag på Kongernes Jelling i forbindelse med årsmødet.

Sommerudflugter

Som ovenfor nævnt har det siden 1924 været en fast tradition, at der hvert år indbydes til sommerudflugt. Som regel i september og ofte i regn og blæst. Udflugtsmålene har været forskelligartede, men kirkerne fylder unægtelig meget. Der er også mange interessante kirker i Vejle amt både i og udenfor Folkekirken, men hvor interessante kirker end kan være, så er der dog intet som et herregårdsbesøg. Herregårdene har altid været de mest populære udflugtsmål. Vil man som bestyrelse være sikker på et godt fremmøde, skal man henvende sig til en af de lokale herregårde og bede om at få lov til at komme på besøg med 100 – 200 gæster. Det er ikke alle godsejere, der er lige begejstrede for en sådan henvendelse. Alligevel har der i foreningens historie været arrangeret mange velbesøgte besøg på egnens herregårde.

Foredragsaftener

Møderne, der holdes i løbet af året, har haft lige så mange forskellige emner, som artiklerne i årbøgerne. Som regel har det været foredrag med et stærkt lokalhistorisk præg. Deltagelsen er for tiden stærkt svingende. Der er tradition for, at møderne i Give altid er overordentlig velbesøgte, mens det kan knibe meget i de større byer, også så meget, at man må spørge sig selv om tiden med folkelige foredrag, fælles kaffebord og afsluttende diskussion er forbi. Deltagerantallet vil kunne aflæses af bestyrelsens beretning i årbøgerne. Den gamle generation, der er opvokset med folkelige foredrag som en del af kulturlivet, er på retur og det vil så vise sig, om den unge generation vil fortsætte denne form for samvær eller det er helt nye måder, man skal formidle viden om lokalhistorien på i fremtiden.

Når det er sagt, skal det lige tilføjes, at det sidst afholdt møde i denne sæson samlede godt 50 mennesker, der i næsten 3 timer hørte redaktør Niels Jørgen Poulsen fra Danmarks Kirker fortælle om de nye fund i Sct. Nicolai kirke i Vejle, en forsamling, der desuden indgik i en livlig dialog med foredragsholderen. Så de meget svingende deltagerantal ved møderne giver stof til eftertanke. Tiden er nok endnu ikke inde til helt at opgive de folkelige foredrag.

Medlemmerne – og fremtiden

Uden medlemmer ingen forening. Det har især været den ældre generation, der har holdt foreningen i gang og i live. Således er det stadig. Det er der ikke noget i vejen med. Der er også yngre, der er interesserede i historie, men unge mennesker har travlt med mange andre ting. Det er ikke så underligt, at jo ældre man bliver, jo mere interesserer man sig for det, der gik forud for en selv. Alligevel kunne vi i foreningen godt ønske os et tilskud af unge medlemmer. Vi har da også i vores planlægning af arbejdet altid dette for øje.

”Vore medlemmer bedes hver især agitere stærkt til tilgang af nye medlemmer på land og i by. Den, der ikke kender sin egns skæbne gennem tiderne, bliver aldrig rigtig hjemme, selv om han eller hun er født på stedet. Nye medlemmer indmeldes til bestyrelsen.” Således står der på sidste side i Vejle Amts Årbog 1965. Sådanne opfordringer finder man mange af i årbøgerne, formuleret lidt forskelligt efter tidens sprog, men indholdet er det samme. I vores egen tid handler det om at finde sine rødder og at lære dem at kende. Det handler om det enkelte menneskes identitet. Jo mere globaliseret verden bliver, desto vigtigere bliver det, at lokalområderne besinder sig på deres egen historie.

Derfor vil der fortsat være brug for det, der var idéen bag oprettelsen af Vejle Amts Historiske Samfund: at vække og nære den historiske sans. ”Historisk Samfund tror på fremtiden” skriver Vejle Amts Folkeblad den 5. januar 2005 om 100 års jubilæet. Det er både vist og sandt.

af Birgitte Arffmann, formand for Vejle Amts Historiske Samfund 1992-2007

Ved festmiddagen efter årsmødet den 4. juni 2005 fortalte foreningens formand, sognepræst Birgitte Arffmann, Vejle om jubilæet og foreningens historie i det forløbne 100 år. Hendes beretning er siden trykt i Vejle Amts Årbog 2005, s.8 – 16. Den gengives her med enkelte redaktionelle ændringer.