Besøg på Munkebjerg, hvor vi først oplever naturen og derefter får fortalt historien om hotellet og hører om de kunstnere, der i tidens løb har virket på Munkebjerg og i det omgivende område.
Vi mødes ved indgangen til Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125,
7100 Vejle
Kl. 13.30 – ca. kl. 14.15: Gåtur i naturen med kyndig beskrivelse af
træer og planter af biologen, fhv. lektor Lars Kromann-Larsen
Kl. ca. 14.20 – kl. 15.30: Foredrag i samarbejde mellem kunsthistorikeren, tidligere leder af Vejle Kunstmuseum Nina Damsgaard og historikeren Vigand Rasmussen. Vi hører den begivenhedsrige historie om hotellet på Munkebjerg: Badehotellet langt ude i skoven, udflugtsstedet, dansepavillonen, badebroen/anløbsbroen for fjorddamperen, togstationen, den rullende friluftstrappe mm. Og vi hører den ikke mindre spændende fortælling om samarbejdet mellem hotelejer Ole Nielsen og landskabsmaleren Godfred Christensen, og om de mange gode og karakteristiske malere, både lokale og fra det øvrige land, der gennem tiden har virket på Munkebjerg og i det omgivende område.
Kl. 15.30 – ca. kl. 16.15: Kaffebord – hvis vejret tillader det på terrassen.
Deltagelse i kaffebordet er gratis
Tilmelding af hensyn til kaffen: Senest onsdag den 8. september 2021 på
foreningens hjemmeside www.hsso.dk eller mail: hssovejle@gmail.com.