Historisk Samfund for Sydøstjylland

Forlystelsesliv i Vejle fra 1850’erne til 1950’erne: Fra skovbal til Moulin Rouge!

Arkivar Poul Porskær Poulsen, Vejle Stadsarkiv, fortæller om forlystelseslivet i Vejle gennem 100 år. Undervejs vil han illustrere udviklingen med eksempler på, hvad vejlenserne morede sig med i perioden: Teater, udflugter, gøgl, varieté, revy, film, bal osv. Forlystelseslivet udviklede sig hastigt i perioden: Fra den gøglerprægede markedsunderholdning og
de omrejsende teaterselskaber af meget svingende kvalitet til selvstændige forlystelsesforetagender som biografer, varietéteatre, dansesteder mv.

Foredraget bygger på et forskningsprojekt på Vejle Museum, der danner baggrund for museets nye udstilling i Spinderihallerne.

Mødet finder sted onsdag den 10. marts 2010 kl. 19 på Hotel Australia, Dæmningen, 7100 Vejle.

Inden mødet vil hotellets direktør Christa Laursen vise rundt i hotellet og fortælle lidt om dette Vejles gamle vartegn!

Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Kommentarer

Tid og sted

  • Onsdag d. 10. marts 2010 kl. 19:00
  • Hotel Australia, Dæmningen, 7100 Vejle