Historisk Samfund for Sydøstjylland

"Damgaard og Carl Nielsen"

I en varieret og smuk natur tæt ved Lillebælt-kysten på strækningen mellem Snoghøj og Skærbæk ligger gården Damgaard, hvis hovedbygning er opført i en særpræget stil i midten af 1800-årene. Gården har i årtier været omgivet af nøddeplantager og flere sjældne træer. Gårdens historie er desuden spændende, fordi den har været ejet af flere markante personligheder, og én af dem, Charlotte Trap de Thygeson, åbnede sit hjem for flere af sin samtids kendte kunstnere. Blandt dem var komponisten Carl Nielsen, der opholdt sig på Damgaard adskillige gange i perioden 1908-1931, hvor han arbejdede med flere af sine senere kendte musikværker. Museumsinspektør Søren Kyed Jakobsen, Museerne i Fredericia, fortæller historien.

Gratis entre. Der kan købes kaffe med brød i pausen.

Tilmelding ikke nødvendig

Kommentarer

Tid og sted

  • Onsdag d. 14. marts 2012 kl. 19:30
  • Højskole, Højskolevej 9, Snoghøj, 7000 Fredericia